Grønne uddannelser skal findes på Østersøens Perle.

NY GENERATION: Hvordan kan du uddannes hvis du er 15 år og gerne vil forbedre verden?

 
I dag er Danmarks ungdomsuddannelser ikke i særlig grad rettet mod at lære fremtidens danskere, hvordan de skal og kan håndtere de udfordringer, verden står over for. I følge fremtidsforsker Ray Kurtzweil, vil en pige der starter i skole i år, have 1.000.000 gange større kapacitet til at påvirke sin verden, når hun er færdig på en videre-gående uddannelse om 18 år.

 
Denne mangedobling af kapacitet kan bruges på mange måder, og for øjeblikket hjælper Social Action med at sikre at fremtidens unge vil få mulighed for at skabe en mere bæredygtig verden end den de er født ind i.

 
Sammen med Campus Bornholm, hjælper Social Action med at skaffe midler til at udvikle og bygge Danmarks første grønne Campus som skal huse gymnasiet, erhvervsskolen og teknisk skole på Bornholm.

 
Formålet med Campusset er at sammenligge en række funktioner om et samlet formål: Vil man have sit barn til at uddanne sig inden for bæredygtighed som 15-16 årig, bør det foregå på Campus Bornholm, som muligvis kan blive den første ungdomsuddannelse i verden, der fokuserer på uddannelse inden for bæredygtighed. Campusset skal efter planen starte i 2014.